Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/dropnlocal.com/xn--madmedglde-k6a.dk/wp-includes/kses.php on line 880
Nem lakselasagne - Mad med glæde

Nem lakselasagne

Denne lakselagsane er super hurtig at lave. Hvis det tilmed skal gå rigtig stærk kan man købe en mornaysovs. I en travl hverdag er lasagne en fantastisk løsning. Om man laver dobbelt portion betyder ikke noget tidsmæssigt når man alligevel er igang, også har man dejlige rester til dagen efter. Derudover kan man næsten putte alle slags grøntsager og kød/fisk i en lasagne, så man kan snildt lave en tøm køleskabet lasagne som vil smage fantastisk. Jeg plejer altid at servere en lækker let salat til lasagnen, prøv evt. denne lækre salat med butternutsquash.

P.s. jeg glemte at tage et billede af lasagnen da den var færdig, nogle gange er jeg simpelthen for sulten til at huske det :-)

IMG_8195

Det skal du bruge til 3 personer

2 laksebøffer i skiver
4 grov lasagneplader
4 hakket forårsløg
1 bakke frisk spinat
1 pose revet ost
1/4 butternutsquash i tynde skiver
Mornaysovs lavet på 1/2 liter mælk, 3 spsk. mel, 1 spsk fedtstof, en masse revet muskatnød, ost efter smag samt salt og peber.

Sådan gør du

Fordel den ene laksebøf i bunden af et fad og drys med forårsløg, spinat, butternutspuash og hæld lidt mornaysovs over. Drys evt. med lidt groft peber. Læg et lag lasagneplader ovenpå og gentag med laks og grøntsager samt sovs. Drys med revet ost og bag lasagnen i oven i 20-25 min. ved 200 grader.

IMG_8201 (1)

//

Carina

Lukket for kommentarer.