Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/dropnlocal.com/xn--madmedglde-k6a.dk/wp-includes/kses.php on line 880
Overnight skyr med chia og citron og de bedste koldthævet boller - Mad med glæde

Overnight skyr med chia og citron og de bedste koldthævet boller

  • Af Carina Reckeweg
  • 12 januar, 2016
  • Kommentarer lukket til Overnight skyr med chia og citron og de bedste koldthævet boller

Når man har en lille en på 8 mdr. og skal have gæster til morgenmad, er det dejligt med noget som kan forberedes dagen før. Menuen blev derfor koldthævet boller samt en overnight skyr med chiafrø og citron. Det er super nemt at bollerne bare skal bages om morgenen og skyren blot have en omgang topping. Derudover serverer jeg et lækkert fad med blandet frugt samt forskellige pølser, ost og marmelade. Bum -så er der nem og lækker morgenmad!

FullSizeRender (8)

Koldt hævet boller med æble, kanel og mandler  (18 stk.) 

5 dl vand
1 dl yoghurt
2 revet æbler
1 handfuld mandler
1 tsk. honning
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
1,5 tsk. salt
2-3 dl. havregryn
Mel (jeg brugte halv grov mel og halv hvedemel)

Sådan gør du

Opløs gæren i væsken. Tilsæt salt, honning, kanel, kardemomme og mandler. Riv æblerne og bland i væsken. Tilsæt havregryn og derefter melen indtil dejen har den rigtige konsistens. Dejen skal være lidt våd. Dæk dejen til og stil dejen til hævning natten over et koldt sted.
Om morgenen – stil dejen ved stuetemperatur i ca. 30 min. tænd ovnen på 220 grader. Tag en ske med vand på og læg 18 klatter med dej fordelt på to bageplader. Bag bollerne ved 220 grader i ca.18 min. eller til bollerne er gyldne.

FullSizeRender (2)

Overnight skyr med chia og citron

Skyr
Mælk
Chiafrø
Citronskal
Vaniljepulver

Topping – ex. granatæble, blåbær, dadler og hakket nødder,

Sådan skal du gøre

Bland skyr med mælk så den bliver lidt tyndere. Tilsæt revet citronskal, chiafrø og vaniljepulver efter smag. Put skyrblandingen i en lufttæt beholder og stil den i køleskabet natten over.
Om morgenen – Put skyren i små glad og top den med din ynglings topping.

FullSizeRender (3)

//

Carina

Lukket for kommentarer.