Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/dropnlocal.com/xn--madmedglde-k6a.dk/wp-includes/kses.php on line 880
Syltet Halloween græskar - Mad med glæde

Syltet Halloween græskar

Det bugner med Halloween græskar i butikkerne. Du får rigtig meget mad for pengene ved at købe de store Halloween græskar. Udover at de kan bruges til at lave dekorative Halloween-hoveder med, egner de sig også fantastisk til syltning. Syltet græskar passer godt på efterårsbordet og smager godt ovenpå en traditionel leverpostejmad, men egner sig også glimrende som tilbehør til aftensmaden. Her får du to opskrifter på syltet græskar, en med vanilje og en med ingefær. Den med vanilje er også skøn ovenpå lidt skyr.  IMG_8147

Syltet græskar med ingefær: 

1 kg græskar eller 600 g skrællet, kernefri græskarkød

Forlage:
½ liter koldt vand
½ spsk. Salt
1 dl eddike

Sukkerlage:
½ liter vand
600-700 g sukker
3 tsk. Stødt ingefær
½ tsk. Atamonpulver eller 1 tsk. Flydende atamon

Græskarret flækkes på langs. Kernerne skrabes ud med en spiseske. Græskarret skæres i 1 ½ cm brede stænger, der skrælles med kartoffelskrælleren og skæres i små stykker. Græskarstykkerne lægges i forlage i 1 nat og afdryppes. Kasser forlagen.
Sukkerlage: Bring vand i kog og kog græskarstykkerne i vandet i 5-10 min. Sukkeret tilsættes og lad græskstykkerne koge videre i sukkerlagen. Tilsæt ingefær og lad det koge videre til de er møre højst 10-15 min. Græskarstykkerne lægges i glas og kog lagen ind i 5 min. og rør atamon i. Hæld lagen over græskarstykker og luk glasset tæt.    

Syltet græskar med vanilje:

1 kg græskar eller 600 g skrællet, kernefri græskarkød

Forlage:
½ liter koldt vand
½ spsk. Salt
1 dl eddike

Sukkerlage:
½ liter vand
600-700 g sukker
3 tsk. vaniljepulver
1 vaniljestang
½ tsk. Atamonpulver eller 1 tsk. Flydende atamon

Græskarret flækkes på langs. Kernerne skrabes ud med en spiseske. Græskarret skæres i 1 ½ cm brede stænger, der skrælles med kartoffelskrælleren og skære i små stykker. Græskarstykkerne lægges i forlage i 1 nat og afdryppes. Kasser forlagen.
Sukkerlage: Bring vand i kog og kog græskarstykkerne i vandet i 5-10 min. Sukkeret tilsættes og lad græskstykkerne koge videre i sukkerlagen. Skær vaniljestangen op på langs. Tilsæt vaniljepulver, vaniljestang og lad det koge videre til de er møre højst 10-15 min. Græskarstykkerne lægges i glas og kog lagen ind i 5 min. og rør atamon i. Hæld lagen over græskarstykker og luk glasset tæt.

IMG_8144

//

Carina

 

Lukket for kommentarer.